Menu

Nicolai Kofoed udtaget til U15-landsholdet

image
21. august 2018 kl. 10:21

BØRN & UNGDOM - Den tidligere Hedensted-spiller Nicolai Kofoed er udtaget til en træningssamling med U15-landsholdet.

Det er netop blevet offentliggjort.

Nicolai skal deltage i to træninger, der finder sted i Vildbjerg hhv. 28. og 29. august. I alt 30 drenge er udtaget.

Nicolai spillede i Hedensted, fra han var fem år, og allerede som U10-spiller skiftede han til Vejle Boldklub. Efter halvandet år kom han tilbage til HIF's U12/U13, inden han vendte retur til VB.

- Det hele var Nicolais egne ønsker, og det har været vigtigt for os som forældre at lytte til ham, siger hans far Lars Kofoed til hedenstedif.dk.

Klubben ønsker Nicolai tillykke med udtagelsen og held og lykke fremover.