Menu

Oldboyslandsholdet møder HIF's gamle drenge under Majfesten

image Foto: DBU
25. februar 2019 kl. 19:14

KLUBNYT - Hedensted får fint besøg fredag under Majfesten, da oldboyslandsholdet kommer forbi til en showkamp.

De tidligere landsholdsspillere skal spille mod HIF's oldboyshold, der ledes af Jens Erik Skibsted og Anders Grundholm.

Det er netop Jens Erik Skibsted, der har fået ideen til opvisningskampen i forbindelse med HIF's 90-års jubilæum i juni 2018. Han præsenterede den for majfestudvalget, som - ikke overraskende - hurtigt hoppede med på ideen.

- Vi synes, det er en god idé at lægge kampen samtidig med Majfesten, så vi behøvede ikke så meget overvejelse, siger Tina Andreasen fra udvalget.

Det er imidlertid ikke nemt at få sådan et landshold til byen.

- Jens Erik Skibsted ville gerne sende ansøgningen ind for os, og så har vi i samråd med formanden for Hedensted IF, Henrik Lundsgaard, snakket processen igennem. Og det er en lang proces. Ansøgningen blev sendt, og så modtog vi en repræsentant fra DBU, der skulle inspicere klubbens faciliteter. Landsholdet spiller måske en håndfuld kampe om året, og der er mange ansøgere, men vi blev ved med at være på kandidatlisten, og nu har vi så fået endeligt tilsagn fra DBU om, at oldboyslandsholdet kommer, siger Tina Andreasen.

Majfesten finder sted fra torsdag 9. til søndag 12. maj. Se mere her.

Luk