Menu

DS: Vatanspor gav HIF det første nederlag i mands minde

image Foto: Palle Herløv
Af Palle Herløv
17. september 2017 kl. 17:49

SENIOR - Så skete det, som efterhånden virkede utænkeligt: Hedensteds førstehold tabte en fodboldkamp. Bødlerne var aarhusianske Vatanspor, der var hamrende effektive foran kassen.

Hedensted fik ellers en glimrende start, da André Givskov blev nedlagt i feltet af Vatanspors keeper Guilherme Schelski. Mirsad Suljic scorede sikkert på straffesparket.

Herefter mistede Hedensted momentum, og Vatanspor fik udlignet ved Granit Gashi fem minutter senere. Inden pausen stod der pludselig 3-1 til hjemmeholdet, der for en stund har hjemmebane på Bøgeskov Idrætsanlæg i Viby, mens deres egen hjemmebane bliver opgraderet.

LÆS OGSÅ: Hedensteds første nederlag i danmarksserien (Horsens Folkeblad)

Hedensted prøvede og prøvede, men der manglede et gear i dag, skarpheden var der ikke i de afgørende situationer, spillerne virkede fysisk underlegne i flere af de kropslige dueller, og så var modstanderne bare ekstremt tændte og effektive foran målet.

SE BILLEDERNE: Vatanspor - Hedensted IF (Facebook)

4-1 endte det med, og timeglasset er dermed vendt. Nu er det spændende at se, hvor lang tid der går, før Hedensted igen bliver besejret. Næste modstander, Holstebro, havde observatør Bent Sig Christensen med på sidelinjen til dagens kamp, og hans notatblok blev fyldt med observationer om HIF-spillerne.

Det opgør splles lørdag 23. september kl. 16. Forinden venter pokalkampen mod Lyngby Boldklub fra superligaen onsdag kl. 16.30 i Mosen.

HIF's holdopstilling:
1. Michael Mandal (m)
2. Lasse Dueholm
3. Jacob Lindstrøm
4. Jakob Malberg
5. André Givskov
6. Ronni Bagge
7. Nicolai Givskov (c)
8. Rasmus Jørgensen
10. Mathias Kahr Christensen
17. Mirsad Suljic
18. Ronni Nordnæs

På bænken:
9. Kristian Bonde
11. Mikkel Thisgaard
15. Simon Thisgaard

Mål:
04' 0-1 Mirsad Suljic (straffespark)
09' 1-1 Granit Gashi
40' 2-1 Sibusiso Menantangu
44' 3-1 Granit Gashi
65' 4-1 Onur Akdag

Ind- og udskiftninger:
45' Mikkel Thisgaard ind  Jakob Malberg ud 
45' Kristian Bonde ind  Lasse Dueholm ud 
79' Simon Thisgaard ind  Rasmus Jørgensen ud 

Luk