Menu

DS: Herning Fremad blev de første til at besejre HIF

image Arkivfoto: Palle Herløv
Af Palle Herløv
17. august 2019 kl. 15:17

SENIOR - Hedensted tabte i dag for første gang i sæsonen, da det blev til et 2-1-nederlag til Herning Fremad.

Det var gæsterne, der først kom på tavlen, da Thomas Lauritsen nettede midt i første halvleg.

Benjamin Suner fik udlignet efter pausen, da et indlæg fra Mikkel Ahle fik lov at passere gennem feltet og blev forsøgt clearet. Bolden endte for fødderne af Suner, der resolut sparkede den i nettet via jorden.

SE OGSÅ: Videooptakt til HIF - Herning Fremad

Thomas Lauritsen gjorde det onde ved Hedensted kort efter udligningen, da han stort set uhindret kunne spadsere gennem forsvarskæden og lægge bolden i målet med en kold følt inderside.

Hedensted pressede på til sidst, men en byge af indlæg blev konsekvent headet væk af Hernings solide forsvar, før de blev farlige. Sådan så det faktisk ud gennem hele kampen, desværre. Fint opspil gennem midtbanen men for uskarpe angribere havde svært ved at komme frem til afslutninger.

SE BILLEDERNE: Hedensted IF - Herning Fremad (Facebook)

Det kunne være endt 1-3, da målmand Kenneth Qvist gik med frem til et hjørnespark i overtiden. Bolden endte hos Mathias Morgenstern, der med et flot løb ad en halv banelængde fik bolden flyttet helt op til Hedensteds målfelt. Han lagde den på tværs til Simon Nielsen, der var stormet med frem, men Nielsen sparkede bolden forbi et helt tomt mål godt en meter ved siden af stolpen, så Hedensted slap med skrækken.

Det ændrede dog ikke på udfaldet af opgøret - sæsonens første nederlag til "De Grønne".

SE OGSÅ: Hele kampen kan ses her (Herning Fremads produktion)

Der var debut til 17-årige Mathias Nordestgaard Kubel, der fik 30 minutter på banen, og så var der comeback til Ronni Nordnæs.

LÆS OGSÅ: Hverdag for Hedensted (hsfo.dk)

Næste turneringskamp er fredag 23. august kl. 18.30 ude mod Kolding Boldklub.


HIF's startopstilling:
1. Kenneth Qvist (m)
2. Mikkel Ahle
3. Jacob Lindstrøm
5. André Givskov
6. Martin Damsbo (c)
7. Victor Kubel
8. Kasper Døhr Thychosen 
10. Benjamin Suner 
11. Mikkel Thisgaard
18. Ronni Nordnæs
19. Lasse Gude

På bænken:
4. Esben Wind
9. Nikolai Sawicki
14. Sebastian Bruhn
16. Rasmus Villadsen (m)
17. Mathias Kubel

Mål:
27' 0-1 Thomas Lauritsen
71' 1-1 Benjamin Suner
75' 1-2 Thomas Lauritsen

Udskiftninger:
63' Sebastian Bruhn ind  Lasse Gude ud 
63' Mathias Kubel ind  Kasper Døhr Thychosen ud 
75' Esben Wind ind  Ronni Nordnæs ud 

Luk