Menu

DS: HIF hentede vigtig pligtsejr over Kolding Boldklub

image Foto: Dorte Adelfred
Af Palle Herløv og Anders Brohus
26. oktober 2019 kl. 19:07

SENIOR - Hedensted mødte Kolding Boldklub hjemme i Mosen denne regnvåde og blæsende lørdag eftermiddag.

Som håbet lykkedes det "De Grønne" at hive alle tre points ud af opgøret, så holdet nu er oppe på 14 points og en syvendeplads med en enkelt kamp tilbage i efteråret.

Det var ellers gæsterne, der kom først på tavlen efter bare 11 minutter, og vi skulle helt frem til 77. minut, før Benjamin Suner udlignede for Hedensted.

Herefter gik det hurtigt. Kort efter stod der 3-1 til Hedensted, og til sidst reducerede den tidligere HIF-topscorer Jonas Rode til 3-2 på straffespark.

- Vi vidste, at Kolding ville stå defensivt og være en hård nød at knække, så det var en stor forløsning at se på, da vi fik scoret dybt inde i anden halvleg, sagde Hedensteds træner Kasper Adelfred efter kampen til HIF's WebTV.

SE BILLEDERNE: HIF - Kolding Boldklub (Facebook)

- Vi spiller godt i første halvleg, så det er lidt omvendt, at målene falder efter pausen, hvor vi ikke producerer så mange chancer.

SE OGSÅ: Reaktioner efter HIF - Kolding Boldklub (HIF TV)

Midtbanegeneral og én af kampens bedste spillere, Mathias Kahr Christensen, sagde:

- Det gik vildt for sig til sidst. Det blev højspændt med fire mål det sidste kvarters tid og nogle kort. Det er det, der skaber intensiteten. Jeg kom selv i en lidt uheldig situation til sidst, efter jeg havde scoret til 3-1. Bolden kom ind over, jeg fik ikke clearet den, og så røg den op på min hånd (og dermed straffespark, red.). Det var lidt unødvendigt med den spænding, men heldigvis red vi stormen af. Det var fandme vigtigt.

LÆS OGSÅ:  Stig Tøfting varmede Hedensted op til sejr (hsfo.dk)

Næste turneringskamp er lørdag 2. november kl. 14 ude mod Odense KS.


HIF's startopstilling:
1. Kenneth Qvist (m)
3. Jacob Lindstrøm
4. Mathias Kahr Christensen (c)
5. André Givskov
6. Martin Damsbo
7. Victor Kubel
9. Kristian Bonde
10. Benjamin Suner
11. Mikkel Thisgaard 
17. Mathias Kubel
18. Ronni Nordnæs

På bænken:
2. Mikkel Ahle
8. Jeppe Asmussen
12. Kasper Døhr Thychosen
16. Rasmus Schwartz Villadsen (m)

Mål:
11' 0-1 Jonas Raunsbæk
77' 1-1 Benjamin Suner
81' 2-1 Mikkel Thisgaard
84' 3-1 Mathias Kahr Christensen (straffespark)
88' 3-2 Jonas Rode (straffespark)

Udskiftninger:
60' Mikkel Ahle ind  Victor Kubel ud 
72' Kasper Døhr Thychosen ind  Ronni Nordnæs ud 
78' Jeppe Asmussen ind
 Mathias Kubel ud 

Luk