Menu

U19-træner: Træningskamp mod divisionsreserver viser vores sande styrke

Af Palle Herløv
17. maj 2016 kl. 18:22

UNGDOM - HIF's dygtige U19-spillere får imorgen kamp til stregen, da modstanderen i Mosen er af en noget andet kaliber, end knægtene er vant til fra den daglige turnering.

Modstanderne er nemlig AC Horsens' divisionsreserver fra klubbens U17- og U19-hold. Et hurtigt kig på klubbens hjemmeside viser, at flere på holdet allerede er inde omkring den kommende superligatrup.

- Kampen imod AC er noget af et svendestykke for drengene. Og så er det en super god indikator for, hvor gode vi i grunden er, siger HIF's cheftræner Mads Nissen til hedenstedif.dk.

- Derudover bliver det fedt for drengene at vise sig frem for AC's 1. divisionstræner. Vi får besøg af en superstærk modstander, og eftersom vi spiller for at vinde alle vores kampe, tror jeg, det bliver et brag af en kamp.

Sidst, HIF spillede træningskamp mod AC Horsens, var 29. juli 2014, da de gule slog de grønne, som også dengang spillede i jyllandsserien, med 4-0 på Hedensted Stadion. Læs mere om den kamp på arkivsiden her.

SE BILLEDERNE: HIF - AC Horsens (0-4)

Følgende 15 spillere er udtaget til kampen: Simon Sund (m), Rasmus Klærke, Sebastian Østergaard, Jacob Mortensen, Mads Nielsen, Marcus Schulz, Casper Bigom, Torbjørn Dirchsen, Emil Frimodt, Jakob "Flamme" Hansen, Jacob Sørensen, Alexander Frostholm, Rasmus Sundahl, Frederik Andreasen og Mikkel Foss.

Kampen fløjtes i gang kl. 18.30.

Tilmeld dig evt. begivenheden på klubbens Facebook-side her.

Luk