Menu

Sidste frist for tilmelding til futsal-stævne

image Arkivfoto
10. november 2016 kl. 19:46

UNGDOM - Deltag i et futsalstævne og få bedre spillere.

Sådan lyder tilbudet fra DGI Sydøstjylland og Hedensted IF, som i fællesskab inviterer til et stort fodboldarrangement i Hedensted Centeret lørdag 26. november fra kl. ni til kl. ca. 18 (sluttidspunktet afhænger af antallet af deltagende hold).

Kom til et festligt stævne med god stemning, DJ og lys. Stævnet er for U11-U16 drenge samt U11-U16 + U18 piger.

Futsal stimulerer en række færdigheder, som kan overføres direkte til udendørsfodbold. Det stimulerer teknik, koordination og balance, man træner angrebs- og forsvarspil hos alle spillere samt spil langs jorden, og alle på holdet bliver inddraget med mange boldberøringer - også målmanden.

Der er fem spillere på banen ad gangen, og der må maksimalt være otte på et hold.

Der spilles minimum 10 minutter pr. kamp og minimum fire kampe.

Pris: 400 kr. pr. hold. Med i prisen er en futsalbold til hver deltagende forening.

Der er præmier til de bedst placerede hold og dommere til alle kampe.

Mandagen før stævnet sendes kampprogrammet rundt.

Tilmelding skal ske her. Fristen er 13. november.

Yderligere info hos Britta Roslyng fra DGI Sydøstjylland, britta.roslyng@dgi.dk, 79 40 44 18 / 21 34 09 93.

Der kan læses mere på dgi.dk/futsal, hvor reglementet også kan findes.