Menu

Lokalbrag på lørdag: Hedensted mod Løsning i Mosen

image Arkivfoto: Palle Herløv
Af Palle Herløv
19. oktober 2015 kl. 22:11

SENIOR - Der bliver forhåbentlig godt fyldt op på tribunen og rundt langs banen, når der lørdag kl. 16 står lokalopgør mellem Hedensted og Løsning på menuen.

Med en sejr kan Hedensted Idrætsforening sikre sig den længe ventede oprykning for andetholdet til serie 2, der kan få enormt stor betydning for klubbens store ambitioner.

Det er et ungt HIF-mandskab, træner Morten Faber råder over, men ikke desto mindre er det gået igennem sæsonen med kun to nederlag (2-1 til FC Horsens og 3-1 til Vejle FC), en målscore på imponerende 46-15 og 28 points på kontoen.

LINK: FØLG HIF PÅ FACEBOOK HER

Sidst de to hold mødtes 5. september, endte det 1-1, så det er med garanti to tændte fodboldhold, der løber på banen i Mosen lørdag eftermiddag.

Se resultatet af kampen her på DBU's side eller følg kampen live via Twitter her på HIF's livescore-side fra kl. 15.50. Der kommer billeder fra opgøret på klubbens Facebook-side senest søndag aften.

God kamp til begge hold. Vi ses på stadion!

LINK: VIS, AT DU DELTAGER I BEGIVENHEDEN (via Facebook)

Læs også:
- Oprykningen er i hus: Fabers favoritter rykker op i serie 2
- Se billederne: Hedensted - Løsning