Menu

DS: Hurtigt foran, så bagud og stort nederlag til Fremad

image Dobbelt målscorer og eks-HIF'er Benjamin Suner siger tak for kampen til André Givskov. Foto: Palle Herløv.
Af HIF Kommunikation
28. oktober 2023 kl. 17:17

SENIOR - HIF's førstehold i danmarksserien tabte desværre endnu engang, da holdet fra Riisvangen viste sig at være for stor en mundfuld.

Hedensted kom ellers hurtigt foran på et mål af Sune Linderoth, der blev noteret for sin første scoring i den grønne trøje.

Kort før pausen havnede bolden for fødderne af den tidligere HIF'er, Benjamin Suner, og han var sikkerheden selv med et hårdt spark fra få meters afstand. Jacob Michelsen var chanceløs mellem stængerne.

SE BILLEDERNE: Aarhus Fremad - Hedensted IF (Facebook)

Efter pausen opstod en lignende situation, hvor Suner igen demonstrerede sin træfsikkerhed. Så stod der pludselig 2-1, og Fremad viste klasse ved at score nogle flotte mål på langskud til 3-1 og 4-1.

Til gengæld viste Viktor Hem også klasse, da han hamrede bolden i nettet til 4-2. Bolden blev clearet fra feltet, men havnede hos Viktor, der sparkede så hårdt og præcist, at bolden strøg mellem venner og fjender, så keeperen ikke kunne holde fast i den. Op i nettaget med læderet.

Minutter efter stod der så pludselig 5-2, og det blev resultatet efter en kold dag på kunstgræsset i Vejlby. Tak for opbakningen til de HIF'ere, der valgte at bruge nogle timer af deres lørdag på at støtte holdet.

Næste kamp er hjemme mod B1909 lørdag den 4. november klokken 13.30.

HIF's startopstilling:
1. Jacob Michelsen (m)
2. Sune Linderoth Aarup
3. Christian Jørgensen
4. Victor Kubel (c)
6. Jeppe Hansen
7. Denis Fazlagic
8. Viktor Hem Harpøth
11. Mikkel Thisgaard
15. Mads Gude
17. Mirsad Suljic
18. Ronni Nordnæs

På bænken:
5. André Givskov
10. Mathias Kahr Christensen
12. Frederik Andersen
14. Thomas Eisner
16. Kenneth Qvist (m)
20. Daniel Kristoffersen

Mål:
15' 0-1 Sune Linderoth Aarup
43' 1-1 Benjamin Kring Suner
53' 2-1 Benjamin Kring Suner
65' 3-1 Victor Msabaha
73' 4-1 Niclas Sejrup
86' 4-2 Viktor Hem Harpøth
87' 5-2 Gustav Jakobsen

Udskiftninger:
72' André Givskov ind Mikkel Thisgaard ud
72' Frederik Andersen ind Sune Linderoth Aarup ud
76' Daniel Kristoffersen ind Denis Fazlagic ud
78' Thomas Eisner ind Ronni Nordnæs ud
78' Mathias Kahr Christensen ind Victor Kubel ud

Luk