Menu

Flot indsats uden udbytte mod EfB

Af Palle Herløv
21. maj 2015 kl. 20:54

SENIOR - Trods en velspillet kamp, hvor anden halvleg var særdeles fremragende, lykkedes det ikke HIF at vinde lørdagens kamp over Esbjerg fB.

Stillingen ved pausen var 1-1. André Givskov scorede sit første mål for HIF, da han udlignede til den stilling efter 23 minutter.

Et kvarter inde i anden halvleg blev HIF tilkendt et straffespark begået mod Mathias Kahr, men Ronni Nordnæs missede fra 11-meterpletten.

I stedet var det unge Mikkel Thisgaard, som i det 82. minut bragte sit hold foran og på sejrskurs, men Esbjerg satte spillende træner Jesper Grønborg på banen, og inden længe havde han lagt op til to scoringer, der sendte alle tre points vestpå.

- Jeg har ondt af mine spillere. Vi spillede en god første halvleg og en fremragende anden halvleg. I perioder spillede vi Esbjerg ud af banen. Det var rent tyveri, sagde træner Alex Nørlund efter kampen til Horsens Folkeblad.

Holdets normale anfører Nicolai Givskov var tilbage efter sin skade, men han blev siddende på bænken og spillede i stedet med andetholdet, der slog Vejle Boldklub 5-1, mens Rasmus Jørgensen spillede samtlige 90 minutter for første gang efter sit comeback.

Næste opgør er Majfest-kampen hjemme mod Aabyhøj IF torsdag 9. maj kl. 15.30.

Holdopstilling:
1. Michael Mandal (m)
2. Jesper Olesen
3. Søren Egelind
4. Bogi Reinert
5. André Givskov
6. Ronni Nordnæs
7. Nicolai Givskov (ikke benyttet)
8. Rasmus Jørgensen
9. Kristian Bonde
10. Mathias Kahr Christensen (c)
11. Marcel Pedersen
12. Emil Bech
13. Søren Jørgensen
14. Mikkel Thisgaard

Mål og assist:
20' 0-1 -
23' 1-1 André Givskov (ukendt)
82' 2-1 Mikkel Thisgaard (ukendt)
88' 2-2 -
91' 2-3 -

Luk