Menu

JS: 1, 2 og 3-0. HIF sendte Lemming i græsset uden problemer

image Foto: Dorte Adelfred
Af Palle Herløv
26. maj 2017 kl. 08:52

SENIOR - Nu kan det snart ikke gå galt. Det gør det formentlig heller ikke.

Med 25 points efter 10 kampe kan vi vist godt lægge et par flasker boblevand på køl, for oprykningen synes i dén grad inden for rækkevidde, selv om træner Nørlund - som alle andre trænere i den situation - naturligvis ikke jubler endnu. Heller ikke selv om der nu ikke er blevet scoret mod holdet i 441 minutter.

Med torsdagens sejr over Lemming IF på 3-0 kan holdet med en sejr ude mod Agerbæk/Starup på søndag tage endnu et stort skridt mod danmarksserien, men hhv. 5. og 10. juni venter der altså svære udebanekampe mod de nærmeste forfølgere, Viborg FF og Horsens Freja. Planen er derfor stadig at tage én kamp ad gangen.

SE BILLEDERNE: Hedensted IF - Lemming IF (Facebook)

Mikkel Thisgaard scorede til 1-0 på en ripost efter et skud fra brormand Simon Thisgaard. Herefter skulle vi frem til slutningen af anden halvleg, før bolden igen havnede i netmaskerne med Mathias Kahr Christensen som afslutter på Mirsad Suljics forarbejde. Efter 12 minutter på banen fik Armin Lemes sat punktum for kampen, da han - også på assist af Mirsad Suljic - scorede til 3-0.

SE OGSÅ: Det sagde de efter sejren over Lemming (Web-TV)

- Jeg har svært ved at være utilfreds i dag. Vi spiller offensivt, angrebsivrig fodbold, og samtidig har vi fin kontrol i omstillingerne mod os. Det er det, vi gerne vil være kendt for. Vi vil gerne spille seværdigt fodbold og score mange mål, og vi formår at holde et stærkt hold som Lemming væk fra mål, sagde Alex Nørlund efter kampen til HIF's Web-TV.

LÆS OGSÅ: Hedensted øgede forspringet (Horsens Folkeblad)

Hedensteds næste kamp er som nævnt ude mod Agerbæk/Starup 28. maj kl. 16.

HIF's startopstilling:
1. Simon Sund (m)
4. Søren Lund Jørgensen
5. André Givskov
6. Ronni Nordnæs
7. Nicolai Givskov (c)
8. Rasmus Jørgensen
9. Kristian Bonde
10. Mathias Kahr Christensen
11. Mikkel Thisgaard
12. Emil Bech
17. Mirsad Suljic

På bænken:
2. Lasse Dueholm
9. Thomas Ravn
14. Armin Lemes

Mål:

15' 1-0 Mikkel Thisgaard
83' 2-0 Mathias Kahr Christensen
88' 3-0 Armin Lemes

Ind- og udskiftninger:
70' Lasse Dueholm ind  Mikkel Thisgaard ud 
76' Armin Lemes ind  Simon Thisgaard ud 
76' Thomas Ravn ind  Rasmus Jørgensen ud 

Luk