U6-spillere til vellykket påskecup med chokolade-præmier

BØRN - På en ellers grå og våd april-lørdag formåede spilleglade U6-drenge og -piger fra Hedensted IF, Løsning IF og Lund IF at lyse op i stjernestøv.
Hedensteds U6-mandskab havde inviteret Lund og Løsning til påskecup med håb om en masse fede fodboldkampe, og gæsterne levede op til forventningerne.
Der blev kæmpet til slutfløjtet, lavet et utal af lækre driblinger og perlerækker af mål. Men vigtigst af alt - gode oplevelser til mindebogen.
En succesfuld fodboldformiddag sluttede selvfølgelig af med præmieoverrækkelse. Der var påskeæg, slikposer og drikkedunke sponsoreret af Vejle Brand og Bilka Vejle.
En kæmpe tak til sponsorerer, spillere, trænere og ikke mindst tilskuere for opbakningen.