Menu

Dødsfald: Claus Sigvard Poulsen er sovet ind

image Arkivfoto.
Af HIFs Venner
19. december 2025 kl. 15:22

KLUBNYT - Det er med tunge og grædende hjerter, at vi må dele den triste besked, at vores ven og mangeårige medlem af HIF og Majfesten, Claus Poulsen, ikke længere er iblandt os.

Claus gik bort den 17. december efter længere tids sygdom. Alligevel kommer hans død som et chok for os alle.

Vi er dybt berørte, meget kede af det og i stor sorg. Majfesten, Vennerne og Hedensted IF havde en helt særlig plads i Claus' liv. Her er der blevet skabt utallige sjove historier, stærke fællesskaber og uforglemmelige minder.

Det var også her, Claus mødte sin dejlige Trine, og sammen har de fantastiske Sophus, som vores tanker og kærlighed især går ud til i den svære tid.

Verden har mistet et helt særligt menneske. Claus var en ener. Sjov, flittig, arbejdsom, skør, kærlig og med et hjerte af guld.

Vi savner ham allerede mere, end ord kan beskrive, og samtidig er vi dybt taknemmelige for alle de oplevelser og minder, vi har delt med ham. Heldigvis lever minderne og historierne videre.

Vores varmeste tanker går til Trine, Sophus, Jacob, Mette og resten af familien.

Du bliver savnet – vor kære ven 💔

Luk