DS: Flot testkamp og storsejr inden præmieren
Foto: Palle Herløv.
ELITE - Førsteholdet spillede lørdag sin sidste testkamp af blot to, inden der er points på spil den kommende weekend.
Kampen blev spillet på Viby Stadion, hvor Kristian Skovbjerg direkte på frispark satte gang i det, som skulle blive en regulær afklapsning af hjemmeholdet. Det gjorde han nogle minutter inden pausen.
Kort inde i anden halvleg blev det 0-2 ved André Givskov, der var iskold trods sommervarmen, da han afsluttede en friløber med at lægge bolden stille og roligt ind bag Vibys målmand. Han havde netop erstattet den målmand, Nichlas Naybin, som spillede første halvleg, og som i øvrigt spillede i Hedensted en kort overgang for år tilbage.
SE BILLEDERNE: Viby IF - Hedensted IF (Facebook)
Herefter gik det hurtigt for "De Grønne", der viste høj klasse og træfsikkerhed foran modstanderens mål. 0-3, 0-4, 0-5 og 0-6 blev det til med fire meget forskellige opspil til scoringer, hvor særligt Frederik Andersen demonstrede sin målnæse og fysiske styrke.
Viby fik pyntet på facit med en reducering til 1-6, hvorefter indskiftede Mathias Kubel, der er retur efter sit ophold i Aarhus Fremad, lukkede kampen til 1-7.
Hedensted havde chancer til mere, og det tegner godt inden sæsonpræmiere hjemme mod Middelfart på lørdag. Den kamp sparkes i gang kl. 13.30.
HIF's startopstilling:
2. Magnus Rasmussen
4. Victor Kubel (c)
8. Viktor Hem Harpøth
9. Kristian Skovbjerg
10. Tobias Lund Jensen
11. André Givskov
12. Frederik Andersen
15. Mads Gude
16. Alexander Schytte (m)
18. Denis Fazlagic
21. Theo Laursen
På bænken:
3. Kasper Bode
7. Mathias Kubel
17. Filip Højgaard
20. Silas Clifford Valbak
Mål:
00' 0-1 Kristian Skovbjerg (direkte på frispark)
00' 0-2 André Givskov
00' 0-3 Frederik Andersen
00' 0-4 Frederik Andersen
00' 0-5 Victor Kubel
00' 0-6 Denis Fazlagic
00' 1-6 -
00' 1-7 Mathias Kubel
Udskiftninger:
00' Filip Jensen ind
Tobias Lund Jensen ud 
00' Mathias Kubel ind
André Givskov ud 
00' Silas Clifford Valbak ind
Theo Laursen ud 
00' Kasper Bode ind
Viktor Hem Harpøth ud 