Michael Mandal er ny målmandstræner i HIF
Arkivfoto.
SENIOR - Hedensted IF har lavet en aftale med Michael Mandal, der bliver klubbens nye målmandstræner.
Han starter i klubben 1. februar.
Dermed skal der samtidig lyde en stor tak til Kent Haven Poulsen, som var en del af klubben som målmandstræner i efteråret. Han var med til at gøre en forskel både for senior og ungdom.
Kent har imidlertid fået en enestående mulighed på akademiet i Kolding IF, som han gerne vil forfølge.
Vi har været utrolig glade for Kent, så vi er ærgerlige over hans tidlige afgang, men vi ønsker ham samtidig alt mulig held og lykke i fremtiden, siger danmarksserieholdets cheftræner Kenneth Qvist til hedenstedif.dk.
- Det betyder naturligvis, at der skal nyt ind, og det er glædeligt, at vi nu kan annoncere en gammel kendings retur. Michael Mandal har tidligere vogtet buret på seniors førstehold.
Ud over selv at have været en dygtig målmand, har Michael tidligere trænet målmænd inde i VB på deres akademiet. Nu vil han sideløbende med opgaven i HIF være ude på Balle Idrætsefterskole, hvor han er ansvarlig for målmændene.
- Vi kender i forvejen Michael, og han kender os, så vi ved, hvad det er, vi går ind til sammen. Samtidig - som jeg tidligere har været inde på - er det vigtigt for os at få personer ind, der kender klubben og de værdier, vi har, siger Kenneth Qvist.
Michael Mandal vil primært have sit fokus omkring seniorafdelingen.
Hele klubben ønsker Michael Mandal velkommen retur.