Menu

Denis Fazlagic stopper i HIF

image Arkivfoto: Palle Herløv.
Af HIF Kommunikation
23. januar 2026 kl. 07:44

SENIOR - Hedensted IF's førstehold i danmarksserien siger farvel til Denis Fazlagic som assistenttræner.

Denis har nemlig lavet en aftale med Odder IGF, hvor han skal være træner for 3. divisionsholdet, og det job starter han i med det samme.

- Vi takker Denis for de seneste par sæsoner, hvor han blandt andet har bidraget med skarpe analyser af kampene uden for banen og for sit bidrag inde på banen, siger cheftræner Kenneth Qvist om eks-trænerkollegaen.

HIF går nu i gang med at lægge planer for, hvordan det hul, Denis efterlader, skal lukkes.

HIF ønsker Denis Fazlagic held og lykke i Odder IGF.

Luk