Menu

Medie: Mathias Kubel solgt for fire millioner kroner

image Arkivfoto: Palle Herløv.
Af HIF Kommunikation
26. januar 2026 kl. 18:28

SENIOR - Den tidligere HIF-spiller Mathias Kubel ser ud til at være fortid i sin klub, Aarhus Fremad.

Ifølge Århus Stiftstidende er den 24-årige kantspiller rejst hjem fra holdets træningslejr i Tyrkiet for at skrive under på en kontrakt med AaB, der ligesom Fremad spiller i 1. division.

Historien er også fortalt af Nordjyske.

Ifølge Stiftstidende er prisen for Hedensted-talentet fire millioner kroner, hvilket vil være det næstdyreste salg for Aarhus Fremad nogensinde. I 1999 solgte de Brian Priske for cirka fem millioner kroner - også til AaB.

Mathias Kubel har scoret fem mål og lavet seks assists i efteråret.

Prisen er ikke bekræftet. Det er handlen heller ikke endnu, skal vi lige understrege. Det er indtil videre blot en "erfare-historie".

Opdateret den 27. januar klokken 13.31:

Nu er salget officielt bekræftet fra begge klubber. Mathias Kubel får en fire-årig kontrakt hos nordjyderne og starter i AaB med første træning onsdag i denne uge.

I alt opnåede Mathias 101 officielle kampe for Aarhus Fremad med 25 scoringer og 11 assists.

Luk