Menu

Vi søger én eller flere frivillige til SoMe og kommunikation

image
Af HIF Kommunikation
16. april 2026 kl. 22:50

KLUBNYT - Vi ønsker at styrke vores synlighed og kommunikation både omkring vores danmarksseriehold og på tværs af hele klubben.

Derfor søger vi en frivillig, der har lyst og evner til at arbejde med sociale medier og digital formidling.

Om rollen:
Som SoMe-frivillig i HIF får du en central rolle i at formidle livet i klubben. Du er med til at sikre, at både medlemmer, fans og lokalsamfund får indblik i de mange aktiviteter og historier, der udspiller sig fra seniorniveau til børne- og ungdomsfodbold.

Opgaver:
- Udarbejdelse af holdopstillinger før kampe
- Produktion af korte og præcise kampreferater
- Billeder og content fra kampe og træning
- Løbende opslag og nyheder fra klubbens hold og aktiviteter
- Bidrage til at udvikle HIF's visuelle og kommunikative udtryk

Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med eller flair for sociale medier
- Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
- Har sans for visuel kommunikation og storytelling
- Har interesse for fodbold og foreningsliv

Hvad tilbyder vi?
- En vigtig og synlig rolle i klubbens udvikling
- Mulighed for at præge HIF's eksterne kommunikation
- Tæt samarbejde med trænere, spillere, frivillige og andre omkring holdene
- Et stærkt fællesskab med engagement og passion for fodbold

Er du interesseret?
Det er også muligt at dele opgaven, så hvis kun nogle af opgaverne har din interesse, er du stadig meget velkommen til at række ud.

Kontakt os på mail: maria_momme@hotmail.com eller via vores sociale medier for at høre mere.

Luk