Menu

DS: Hedensted får 1-1 ude mod Horsens FS

image Foto: Palle Herløv.
Af HIF Kommunikation
22. august 2023 kl. 21:22

SENIOR - HIF's førstehold i danmarksserien spillede tirsdag aften 1-1 ude mod Horsens FS.

Kristian Skovbjerg scorede HIF's mål.

Assistenttræner Kenneth Qvist sætter her ord på kampen set fra trænerbænken:

Så stod anden kamp for skud, og det var et lokalopgør mod rivalerne fra Horsens FS. En kamp mellem en masser rutine fra de gule og en masse energi fra de grønne.

Der var fra de grønnes side en anden halvleg i første kamp, der i dén grad skulle revancheres. Lad mig sige det med det samme, denne tirsdag var heldigvis markant bedre end forrige lørdag.

Kampen var overordnet set meget jævnbyrdig, og jeg tror ikke nogle af de to trænerbænke kan indvende noget mod en remis.

Horsens var en anelse bedre i første halvleg, mens Hedensted var det bedste hold i anden.

Horsens kom foran efter en periode, hvor vi smed bolden alt for meget og nok af den grund blev lidt for "pumpet" på energien. Det resulterede i, at vi ikke formåede at skubbe op, og så kunne én af Horsens' absolut bedste spillere, Joachim Nielsen, sparke den flot ind uden for feltet.

Vi får udlignet i anden halvleg på et super indlæg fra vores nye mand Victor Hem, der lander lige i hovedet på Kristian Skovbjerg, som relativt sikkert satte den ind. Om det var euforien over endelig at score på hovedstød vides ikke, men kort tid efter måtte han lade sig udskifte med krampe.

Vi har optræk til store chancer igennem det meste af kampen, men skarpheden i de afgørende situationer var desværre ikke til stede, og derfor løb det alt for ofte ud i sandet.

Der var flere gode indsatser fra det grønne mandskab, men især Jacob Michelsen i målet hev nogle flotte redninger op.

Næste kamp er hjemme mod Aarhus Fremad lørdag den 26. august klokken 13.30.

HIF's startopstilling:
1. Jacob Michelsen (m)
2. Sune Linderoth Aarup
4. Victor Kubel
5. André Givskov
6. Jeppe Hansen
8. Viktor Hem Harpøth
9. Kristian Skovbjerg
10. Mathias Kahr Christensen (c)
11. Mikkel Thisgaard
15. Mads Gude
17. Mirsad Suljic

På bænken:
3. Christian Jørgensen
12. Frederik Andersen
14. Thomas Eisner
16. Alexander Schytte (m)
20. Daniel Kristoffersen
21. Ernest Kurshumliu

Mål:
42' 1-0 Joachim Nielsen
51' 1-1 Kristian Skovbjerg

Udskiftninger:
61' Daniel Kristoffersen ind Kristian Skovbjerg ud
61' Ernest Kurshumliu ind André Givskov ud
84' Thomas Eisner ind Mikkel Thisgaard ud
88' Frederik Andersen ind Mirsad Suljic ud

Luk