Menu

Sebastian Bruhn vender tilbage til HIF

image Arkivfoto: Palle Herløv
Af Palle Herløv
11. marts 2021 kl. 22:31

SENIOR - Sebastian Bruhn stoppede i HIF i august sidste år for at spille danmarksserie i Kolding Boldklub. Nu er han tilbage hos 'de grønne'.

Sebastian Bruhn skiftede til KB med et håb om at blive fast mand, men sådan gik det ikke, fortæller han nu til hedenstedif.dk:

- Jeg kom derned med to ankelskader, og over en periode fik jeg så tre-fire skader mere. I oktober spillede vi pokalkamp mod Holstebro, og jeg udgik efter en halv time med en forstrækning i baglåret. Da besluttede jeg at stoppe med at spille for resten af 2020.

Sebastian spillede sin første kamp for Hedensted i en 2-0-sejr ude mod Silkeborg KFUM 4. august 2018. Han står foreløbig noteret for 38 førsteholdskampe.

- Jeg har valgt at starte i HIF igen, fordi jeg savner klubben og folk i den. Jeg håber, jeg kan bidrage til at føre klubbens ambitioner ud i livet, siger Sebastian Bruhn.

Luk