Menu

DS: Ny test og ny sejr - FC Horsens slået 2-0

image Alvin Huseinovic scorede til 1-0. Arkivfoto
Af HIF Kommunikation
12. februar 2022 kl. 19:46

SENIOR - Danmarksserieholdet vandt også dets anden træningskamp.

Lørdag var modstanderen FC Horsens, som til dagligt spiller i serie 1. Hedensted vandt 2-0.

- Kampen startede lidt sløvt fra vores side med mange fejlafleveringer og generelt en dårlig boldomgang. Der gik 20 minutter, før det blev bedre, men så begyndte chancerne også at komme, siger cheftræner Nicolai Givskov.

Det første mål kom efter en halv time. Hedensted erobrede bolden FC Horsens' banehalvdel og får spillet bolden direkte op på kanten af deres felt. Kasper Jensen, der normalt spiller U19, drev bolden ind i feltet og spillede flot Alvin Huseinovic helt fri.

Sådan en chancen svigter Alvin ikke på, og han sparkede da også bolden sikkert ind bag FC Horsens ellers stærke keeper.

- Det var et rigtig flot mål, som indeholdt nogle af de aspekter, vi har haft fokus på at forbedre i de seneste to uger. Derefter lykkedes det os at skabe flere store målchancer, siger Givskov.

Alvin Huseinovic var i fokus igen, da han fik tilkæmpet sig et straffespark, som desværre blev brændt. Riposten tilfaldt også en Hedensted-spiller, men den chance blev også forspildt.

Til sidst i første halvleg satte HIF et angreb op, hvor de fik spillet Niklas Dupont, der også er én af klubbens U19-spillere, helt fri igennem med målmanden, som reddede afslutningen.

I pausen skiftede trænerne seks spillere, og det påvirkede lidt rytmen, så der gik 15-20 minutter, før holdet igen fandt rytme og timing i spillet, men der fra var der så også dømt powerplay.

- Vi havde rigtig fin tålmodighed i vores spil og fik skabt fire-fem store muligheder, men på dagen kom FC Horsens-keeperen bare i vejen for os rigtig mange gange. Han spillede en flot kamp.

Målet til 2-0 kom efter et hjørnespark, hvor bolden endte ved bagerste stolpe. Her stod endnu en ny spiller, Erik Ingemann Andersen, og lurede. Kampen endte derfor med en meget sikker sejr på 2-0.

- Vi fik vist fremgang i vores spil, og så fik vi de sidste spillere i aktion, som ikke var til rådighed i første træningskamp. Vi havde tre U19-spillere med, Kasper Jensen, Frederik Andersen og Niklas Dupont Sigtenborg. De har trænet med os her i opstarten, og de viste alle i glimt, hvad det er, de kan. Kasper Jensen med et fint oplæg og både Niklas og Frederik kunne med lidt mere kølighed have scoret. Det bliver spændende at følge deres udvikling, siger Nicolai Givskov til hedenstedif.dk.

Næste træningskamp er ude mod fynske B1909 (DS) lørdag 26. februar kl. 13.

HIF's startopstilling:
1. Nichlas Naybin (m)
2. Cornelius Nymand
3. Christian Jørgensen
5. André Givskov
6. Jeppe Hansen
7. Alvin Huseinovic
9. Niklas Dupont
10. Mathias Kahr Christensen
15. Niclas Nymand
17. Jonas Perra
18. Kasper Jensen

På bænken:
4. Victor Kubel
8. Nikolaj Søgaard
11. Erik Ingemann
12. Rasmus Schjang
13. Frederik Andersen
14. Sebastian Bruun

Mål:

29' 1-0 Alvin Huseinovic
30' 2-0 Erik Ingemann

Luk