Menu

Av, for en snitter: HIF taber 5-0 i Odense

image Jeppe Hansen scorede målet til 1-0. Foto: Palle Herløv
Af HIF Kommunikation
06. maj 2023 kl. 14:50

SENIOR - Hedensteds danmarksseriehold tabte for en sjælden gangs skyld, og det' endda med stil, hvis man sige det.

Holdet tog til den fynske hovedstad og tabte med hele 5-0 til Odense KS. Specialtræner Kenneth Qvist sætter her ord på kampen set fra trænerbænken:

OKS er en modstander, vi notorisk har haft tætte og svære kampe imod. Vejret var regn og blæsende, og samtidig med en svær bane, så var betingelserne for god fodbold svære.

Men dyderne fra de seneste par kampe var det, der skulle bære os frem til en sejr. Hvis man havde håbet på at spillet kunne opveje de sorte skyer denne lørdag, så skulle man desværre blive slemt skuffet. Vi må blankt erkende, at mange spillere denne lørdag spiller under det niveau, vi normalt kan forvente af dem.

Når man så samtidig møder en giftig modstander, som i høj grad lever af omstillinger, så blev vi straffet for vores dårlige boldomgang.

1-0 målet er på frispark lige uden for feltet, som af en eller anden grund går direkte igennem det der burde have været en mur.

Målet til 2 og 3-0 er en tro kopi af hinanden som via deres højre kant nemt får sat vores forsvar og forholdsvis simpelt kan smide den ind foran mål til en angriber, der som det nemmeste kan sætte en inderside på. Og dermed var vi nede 3-0 i halvleg.

Vi laver en ændring i pausen og går over til 4 mand i bagkæden. Snakker også om i pausen at nu skal vi tilbage til det vi kender og har fungeret så godt for os længe samt være bedre på bolden generelt.

Men allerede 5 min inde i 2 halvleg bliver vores håb om point slukket. De kører endnu en omstilling mod os, og forsøger med en dyb bold. Jacob i målet sætter efter den men glider desværre i fremdriften og mister det skridt der skal til for at nå bolden først. Angriberen kommer istedet først på den og får elegant tippet bolden over Jacob.

Med ca 20 minutter får OKS igen samlet en bold op centralt i banen, der smider den frem på en angriber, som kan løbe alene ned mod en igen chanceløs Jacob i målet. Dermed må vi drage retur til mosen med et 5-0 nederlag.

Vi sidder med den fladeste fornemmelse efter kampen og alle gutterne har nu lagt hånden på kogepladen og sagt den følelse skal vi ikke sidde med igen. Det skal gå ud over Otterup, som vi tager imod fredag til Majfesten i Mosen.

Vi lover, at vi vil gøre alt for at vende dagens fadæse til konstruktivt og forhåbentlig en sejr fredag foran en masse tilskuere.

HIF's startopstilling:
1. Jacob Michelsen (m)
2. Rasmus Schjang
3. Christian Jørgensen
4. Victor Kubel
5. André Givskov
10. Mathias Kahr Christensen (c)
11. Ernest Kurshumliu
12. Frederik Andersen
15. Emil Rosenkrans
18. Ronni Nordnæs
19. Mikkel Thisgaard

På bænken:
8. Batughan Öksüm
14. Thomas Eisner
16. Alexander Schytte (m)
17. Markus Tofting

Mål:
14' 1-0 Van Dum
27' 2-0 Andreas Sørensen
36' 3-0 Andreas Sørensen
51' 4-0 Andreas Sørensen
71- 5-0 Anders Hansen

Udskiftninger:
46' Thomas Eisner ind Christian Jørgensen ud
60' Batughan Öksüm ind Frederik Andersen ud
72' Markus Tofting ind Victor Kubel ud

 

Luk