Menu

Frederik Andersen sikrer HIF uafgjort i det vestlige Aarhus

image Dagens målscorer, Frederik Andersen. Foto: Palle Herløv
Af HIF Kommunikation
08. april 2023 kl. 18:05

SENIOR - Hedensteds førstehold tog i dag til Brabrand og spillede 1-1.

Danmarksserie-holdets specialtræner, Kenneth Qvist, sætter her ord på kampen, hvor Frederik Andersen nettede for 'De Grønne'.

Efter tre forholdsvis sikre sejre skulle vi i dag se, om vi kunne lave fire på stribe. Ligesom sidste weekend skulle vi op mod en modstander, vi endnu ikke har vundet over i denne sæson. Desværre kommer den statistik til at stå lidt endnu, indtil vi forhåbentlig kan nappe dem i Mosen næste gang.

Vejret viste sig fra den smukkeste side, og hvis man sad og håbede på det samme fra fodboldbanen denne lørdag, så sidder man nok tilbage med en snert af skuffelse, for der var ikke meget grøn magi over de grønne denne lørdag. Alligevel var vi det hold med klar overvægt i chancer, selv om vi aldrig for alvor fandt melodien.

Første halvleg starter ud lidt rodet, men vi får via et par gode fremlægninger fra Christian 'BJ' Jørgensen spillet os frem til et par fornuftige muligheder, hvor det var lige ved og næsten.

Brabrand forsøgte sporadisk med at spille sig frem til chancer uden den helt store succes. Tættest kom de efter cirka 25 minutter, hvor de via et langskud ramte undersiden af overliggeren. Bolden røg derefter ned i ryggen på keeper Jacob Michelsen, men han kunne heldigvis ånde lettet op, da bolden røg ud til hjørne.

Det er ikke fordi, jeg ikke vil fortælle mere omkring første halvleg, men der var virkelig ikke meget mere at berette om. Kvaliteten og energien var generelt en mangelvare, så chancerne var også kun sporadiske.

Anden halvleg startede, ligesom første halvleg sluttede. Lidt en sløv start, men Victor Kubel ville det anderledes og fik muligheden for at trykke af på afstand. Hvilken afslutning! Desværre på overliggeren og dermed stadig 0-0.

Først da der blev foretaget et par udskiftninger, skete der en ændring i energien, og vi formåede via alternative løb at få sat et godt tryk på Brabrand. Mikkel Thisgaard fandt Emil Rosenkrans i et rigtig godt løb i dybden, og efter et par træk fik han smidt bolden hårdt ind i fødderne på Frederik Andersen, der igen kan komme relativt simpelt på måltavlen. Et fremragende angreb!

Vi fik et par muligheder yderligere ved Mikkel Thisgaard, men den sidste koldblodighed manglede.

Som det er sket mange gange før, så giver Brabrand aldrig op. De jagtede den sidste snert af point helt til sidste sekund, og via et par klumpspils-situationer havnede bolden for fødderne af en Brabrand-spiller, der forsøgte sig med en mirakuløs afslutning, og bolden sad helt oppe i krydset uden chance for Jacob i målet.

Igen-igen formåede Brabrand at score på en "worldie" mod os, og derfor måtte vi tage til takke med det ene point.

Vi fandt ikke for alvor efter reduceringen finde melodien bl.a. fordi, Brabrand-spillerne sørgede for at trække tiden.

Hvis vi skal finde de positive briller, så er vi stadig ubesejrede dette forår, og vi ser frem mod næste uges kamp på græs i Mosen. Her forlanger vi, at energien og viljen skal et nyk op, hvis vi skal kunne spille på det niveau, jeg ved, at vi kan, og som gutterne også gerne vil præstere.

HIF's startopstilling:
1. Jacob Michelsen (m)
2. Rasmus Schjang
3. Christian Jørgensen
4. Victor Kubel
7. Filip Højgaard
9. Kristian Skovbjerg
10. Mathias Kahr Christensen (c)
12. Frederik Andersen
14. Thomas Eisner
18. Ronni Nordnæs
19. Mikkel Thisgaard

På bænken:
5. André Givskov
6. Jeppe Hansen
8. Oliver Steen Nielsen
11. Ernest Kurshumliu
13. Markus Tofting
15. Emil Rosenkrans
16. Alexander Schytte (m)

Mål:
71' 1-0 Frederik Andersen
82' 1-1 Anton Keblovszki

Udskiftninger:
51' André Givskov ind Thomas Eisner ud
76' Jeppe Hansen ind Ronni Nordnæs ud
81' Emil Rosenkrans ind Kristian Skovbjerg ud
79' Oliver Steen Nielsen ind Frederik Andersen ud

Luk